E-commerce & Digital Marketing · København

Fra scrolling
til strategi.

En uddannelse for dig, der lever på sociale medier — og vil lære at gøre det til et fag, en karriere og en forretning.

3¼ år
Inkl. praktik · tid til studiejob
Professionsbachelor
SU-berettiget videregående uddannelse
København
EK Campus Nansensgade
Adgangskrav
Gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse
Om uddannelsen

Ikke endnu en boglig uddannelse

Er du god til at skabe indhold, men træt af, at ingen har lært dig strategien bag? Det er her, du hører til. E-commerce og Digital Marketing er en praksisnær uddannelse, hvor du arbejder med rigtige kampagner, webshops og cases — og lærer teorien, fordi du får brug for den.

Studerende præsenterer om uddannelsen

Digital markedsføring

Du opsætter og optimerer rigtige annoncekampagner, arbejder med SEO og skriver content, der driver trafik og konverteringer.

E-handel & webshops

Fra produktvalg til betaling og levering: hvordan en webshop bygges og drives.

Sociale medier & content

Content der konverterer og ikke bare får likes. Platformsstrategi frem for tilfældigheder.

Iværksætteri & strategi

Forretningsforståelse, så du kan starte selv — eller gøre en forskel i en virksomhed.

En uge på studiet

Sådan kan en uge se ud, fra mandag til fredag.

Rul sidelæns for at se resten af ugen →

Mandag

Halv dag · Fremlæggelse

Halv dag, hvor du fremlægger en opgave og får god feedback fra både underviser og medstuderende.

Tirsdag

Selvstudie

Oplagt dag til at læse op, hjemmefra eller sammen med din studiegruppe.

Onsdag

Teori på skolen

Teori på skolen sammen med klassen, hvor du lærer om ugens tema.

Torsdag

Skole og studiegruppe

Endnu en dag på skolen, hvor du får teori og mulighed for at arbejde sammen med din studiegruppe.

Fredag

Fleksibel dag

Endnu en dag til at læse op til næste uge, en velfortjent fri dag eller en dag til studierelateret arbejde.

Semesterforløb

Fra grundlæggende e-commerce til dit bachelorprojekt — se hvad hvert semester byder på.

Valgfag

Sæt dit eget aftryk på uddannelsen i 6. semester.

Valgfagene skrives lige nu — af jer

ECM er en helt ny uddannelse, så listen af valgfag er endnu ikke låst fast. I stedet for at gætte os frem, bygger vi dem sammen med de første hold studerende, så de rammer det, der rent faktisk rykker i branchen — det kan være alt fra AI i marketing til dropshipping, no-code-værktøjer eller noget helt tredje. Har du en idé til et valgfag, du gerne vil se på 6. semester? Så er det lige nu, din stemme tæller mest.

Karrieremuligheder

Hvor uddannelsen kan tage dig hen

Ærligt talt: der er ikke én facitliste. Men her er de veje, der er oplagte efter endt uddannelse.

Social Media ManagerAnsvar for en virksomheds tilstedeværelse og content på tværs af platforme.
Influencer MarketingOpbyg og plej samarbejder mellem brands og content creators.
Digital Marketing SpecialistPlanlæg og optimer betalte og organiske kampagner.
E-commerce KoordinatorDriv og udvikl en webshop fra sortiment til kundeoplevelse.
Egen virksomhedBrug uddannelsen som fundament til at starte for dig selv.
Studielivet på EK

Mere end skemaer og forelæsninger

Studiemiljøet er en stor del af, hvad uddannelsen giver dig — her er et par ting, du kan opleve, før du søger.

Campus & studiemiljø

Grupperum til projektarbejde, fælles studieområder og et miljø, hvor studerende på tværs af årgange arbejder sammen om rigtige cases. Du er sjældent alene om en opgave.

Lej dig ind på et lab

Som studerende kan du booke dig ind på nogle af EK’s labs, når du skal arbejde med et projekt, der kræver mere end en bærbar og et grupperum.

Læs mere om labs på EK →

Arrangementer & fredagsbarer

Fredagscafeer til studievenlige priser, fester og sociale arrangementer arrangeret af studerende for studerende, samt 10+ foreninger, du kan blive en del af.

Læs mere om studielivet på EK →
Studerende hænger ud sammen på EK Campus
Interviews & video

Mød de studerende

Ingen kender uddannelsen bedre end de nuværende studerende. Vælg en studerende og læs deres interview.

“Jeg har efterhånden fået erfaring med både marketing, e-commerce og rigtige projekter. Det er det praktiske, der driver mig — jeg lærer bedst, når jeg selv står med opgaven.”

Katrine, 3. semester

Klar til at tage det næste skridt?

Søg ind nu!

Adgangskrav

Se hvad der kræves for hver kvote, og hvornår du skal søge.

Kvote 1 · Frist: 5. juli ▾
Gymnasial baggrundStx, hf, hhx, htx eller eux
Specifikke fagkravEngelsk C og Matematik C
Kvote 2 · Frist: 15. marts ▾
  • Dit gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
  • Erhvervserfaring og barsel (maks. 12 måneder)
  • Værnepligt eller udstationering
  • En afsluttet videregående uddannelse
  • Anden erfaring — fx højskole, udlandsophold eller frivilligt arbejde (min. 3 måneder)

Vi kigger på erfaring op til i alt 12 måneder, og den skal være på mindst 360 timer. Har du haft flere forskellige jobs eller forløb, kan de også lægges sammen.

Kontakt & hjælp

Sidder du fast, eller mangler du et svar?

Skriv til studievejledningen

studievejledning@ek.dk — vi svarer typisk inden for 2 hverdage.

Ring til os

Telefon: 36 15 45 15
Telefontid: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-11.00. Onsdag er telefonen lukket.

Åbent hus

Kom til åbent hus og få svar på nogle af de spørgsmål kun en studerende kan svare på. Åbent hus er den 3. november kl. 14-17 på Nansensgade.

Teamet bag ecm-student.dk i et undervisningslokale
Om os

Teamet bag ecm-student.dk

Natasja da SilvaEmilia Abildgaard HeinMy HartvichMalak Dehbi